Også lige om hjørnet
På Gl. Strandvej får du ikke blot en luksuriøs bolig – du får også et nærmiljø i særklasse. Egen strand og park er en selvfølge, og lige om hjørnet har du skov, kultur, løbemuligheder, tennis, golf og naturoplevelser. Ligeledes i behagelig afstand finder du blandt andet Sletten Havn med de gamle fiskerhuse, skønne spiseoplevelser og en ro, der ikke er til at opdrive andre steder på kysten. Louisiana er blandt vores naboer, hvilket betyder internationalt anerkendt kunst og gode oplevelser i gåafstand.
Tilsæt herefter dine egne opdagelser, og du har et nærmiljø som få – men som mange drømmer om.
Boligerne ligger i ly for Strandvejens trafik og støj, men stadig med kort afstand til tog, motorvej og gode trafikforbindelser mod Københavns Centrum. Du når City på cirka 30 minutter.